Fie Johansen

Forlaget Wunderbuch /
udgivet oktober 2023

62 duotone-illustrationer

24 × 29 cm / 120 sider / indbundet / engelsk

Anmeldelse · Weekendavisen · 31. december 2023

FIE JOHANSEN (født 1953) har arbejdet støt og roligt med sit eget konsekvente fotografiske udtryk over mange tiår efterhånden. Med hendes nye fotobog, Spreeblitz, er vi ovre i et helt særligt udtryk. Det her er dystert sitrende, gotisk stemningsboblende, sort-hvide, digitalt bearbejdede fotografier præsenteret på klassisk fotobogsmanér med ét foto pr. 150-grams kunstpapirside. 

I ti år har Fie Johansen fotograferet en nedlagt forlystelsespark, Spreepark, i skoven Plänterwald lige uden for Berlin. Parken med det karakteristiske pariserhjul, svaneformede sejlbåde og især de mange enorme plastdinosaurer var den eneste af sin slags i Østtyskland. Efter Murens fald forsøgte de private ejere at holde liv i den, men måtte kaste håndklædet i ringen, blandt andet fordi den ikke var bygget med tilstrækkeligt store parkeringspladser til den nye verdens kræsne og bilkørende publikum. I 2001 gik ejerne konkurs og parken stod død hen, hvad den for så vidt stadig gør, indtil byen Berlin købte den i 2014 og nu har planer om at åbne en ny kulturpark der i 2026. Siden 2001 har forfaldet således indfundet sig mens naturen langsomt, men støt har invaderet parken, som man kun kan besøge på særlige guidede ture. Det er selsagt et motiv, der lokker billedmagere til sig, fra filmfolk til de mange fotografer, der har fotograferet det kæntrede pariserhjul, de “døde” svaner og især rutsjebanenes grinende signaturkæmpekat, som udgør hovedmotivet, når man googler på temaparken. 

Som sagt findes der mange fotos af denne lokkende nedlagte forlystelsespark, alle i farver, men ingen, der ligner Fie Johansens dystert-melankolske, gyseragtige fremstilling med drivende sorte skyer, rådnende vandhuller med silhuetter af fortidsøgler og elefanter, et væltet tribuneoverdække, hvis metalstativ ligner en kæmpeedderkop, træer med lysende hvide blade og metaloverflader, let bearbejdet, så de fremstår som en postnuklear mareridtsfantasi. 

Fie Johansen har ikke kunnet vandre frit rundt selv, og i et enkelt billede ser man nogle andre fotograferende turister helt ude i kanten af billedet. Forladte forlystelsesparker nærmer sig en fotografisk kliché. Men ikke desto mindre har Fie Johansen formået at frembringe sin helt egen fortolkning af dette gennemfotograferede sted på en måde, man ikke har set før. Parken fremstår som en smuk og dragende postapokalyptisk, cinematografisk spøgelsesfantasi i den antropocæne tidsalder, en højst besynderlig tidsmaskine, som mikser dinosaur-urtid med fremtider, som vi har svært ved at forestille os, men som kunstnerne hjælper os med at sætte billeder på. 

Mette Sandbye 

31. december 2023 Weekendavisen 

Tekster af Jytte Rex og Tove Thage 128 sider. ForlagetWunderbuch.dk 

Kehrer Verlag /
udgivet november 2021

duotone-illustrationer

24 × 29 cm / 120 sider / indbundet / engelsk

Anmeldelse · Amateur Photographer

Fotografen Fie Johansen brugte to år på at fotografere dyr i Zoologisk Have i København. Amy Davies fortæller mere om de smukke sort-hvide resultater

Smukke. Usædvanlige. Anderledes. Alle ord, der uden videre kan bruges om billederne i All The Things You Are, en serie, som for nylig er udkommet som bog af den danske fotograf Fie Johansen. Samlingen vil reflektere over, hvem vi er – som mennesker – ved at se nærmere på andre arter. Fie forsøger at vise, at dyrene er følsomme og sansende væsener, som er bevidste om deres omgivelser og kan føle, ganske som vi selv kan.

Det begyndte nærmest som en indskydelse – som så mange fremragende fotoprojekter gør – da Fie havde brug for et sted at afprøve sit nye kamera, og det blev til to års fotografering i Zoologisk Have. Kameraet er heller ikke nødvendigvis det, de fleste straks ville vælge, hvis de ledte efter et egnet kamera til dyrefotografering.

Hun forklarer: ”I 2018 faldt jeg over en anmeldelse af Leica TL2. Billederne viste et sjovt, retro-agtigt og minimalistisk kamera – noget, NASA kunne have fundet på. Jeg gik hen i Leica-butikken for at prøve det – og da den ligger så tæt på Zoologisk Have, tænkte jeg, at jeg ville tage derhen og teste det.

”Jeg har blandede følelser omkring dyr i fangenskab, og det var mit første besøg i Zoo i 20 år. Kameraet viste sig at være en inspiration, og det samme gjorde Zoologisk Have, hvor meget havde forandret sig siden mit sidste besøg. Et nyt elefanthus var blevet tegnet af Sir Norman Foster, og lyset derinde var enestående.

Rummet, hvor elefanterne gik rundt, er dækket af en imponerende stor kuppel og blev oplyst af himlen, så lyset skiftede uafbrudt. Mønstrene, der faldt på dyrene, var så storslåede, at jeg fik lyst til at flytte ind.”

Fie skiftede sin Leica M9 ud med TL2 (monteret med Leica M-adapteren, så hun kunne bruge sine M-objektiver) og besøgte jævnligt Zoo i de følgende par år for at skabe sine billeder. Hun anslår, at hun i den periode tog omkring 9.000 billeder, hvoraf kun 71 kom med.

Fie arbejdede dog ikke stramt – uden tjeklister eller faste strukturer. ”Jeg arbejdede alene, intuitivt, i troen på og håbet om, at jeg havde valgt det rette tidspunkt og det rette sted, hvor særlige øjeblikke ville åbenbare sig.”

Et godt udvalg af objektiver blev brugt gennem hele projektet. Da Leica TL2 har en APS-C-sensor, gav beskæringsfaktoren hende ekstra rækkevidde med fuldformatsobjektiverne fra M-serien. I tasken lå blandt andet Leica Macro-Elmar-M 90mm f/4 (svarende til 135mm) og Leica Elmar-R 180mm f/4 med en Novoflex-adapter (svarende til 270mm).

Objektiver med manuel fokus som disse er nok ikke førstevalget for den gennemsnitlige dyrefotograf. Derfor brugte hun også et par TL-objektiver til at fange de hurtige øjeblikke: APO-Macro-Elmarit TL 60mm f/2.8 og APO-Vario-Elmar-TL 55-135mm f/3.5-4.5 (svarende til 90mm og ca. 80-200mm).

Det er også ret usædvanligt at vælge sort-hvid til billeder af dyr. Stærke farver, teksturer og mønstre er det, der kendetegner mange af dem. Men for Fie lader sort-hvid den sande karakter træde frem uden forstyrrelser. Hun betragter det digitale mørkekammer som beslægtet med det traditionelle.

”Min hensigt med fotografierne er at vise filerne stort set, som de er – uden anden manipulation end at konvertere dem, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg havde lavet dem som kopier i mit analoge mørkekammer.” For at nå sit mål og fotografere med omtanke indstiller Fie også kameraet til at vise billedet i sort-hvid både på skærmen og i den elektroniske søger.

Zoologiske haver er for langt de fleste af os et meget mere tilgængeligt sted at fotografere dyr. Men meget af teknikken bag gode billeder er den samme, som hvis man var ude i naturen. Fies råd lyder: ”Vær tålmodig, arbejd og bevæg dig stille og med respekt for dit motiv. Tag dig tid til at iagttage og føle dig forbundet med motivet. Sørg for at have det behageligt – slæb ikke rundt på en masse tungt og klirrende udstyr, arbejd alene, og koncentrer dig.”

Den prisvindende fotograf Fie Johansen regnes for en af pionererne inden for digital fotografi og digitalt print i Danmark. Hun er også kendt for sit analoge arbejde med sølvfri og historiske kopieringsprocesser. Hun har udstillet internationalt.

Amy Davies

Amateur Photographer · oversat fra engelsk

Med en deludstilling deltog Fie Johansen i den store separatudstilling Arkitekturens værksteder på Louisiana Museum for Moderne Kunst i Humlebæk.

Udstillingen, som løb fra den 12. november 1999 til den 27. februar 2000, var en del af Louisianas populære udstillingsrække ”The Architect’s Studio”, som fokuserede på toneangivende internationale og danske arkitekters arbejdsprocesser.

Danmark under forvandling, bogprojekt i tre bind og vandreudstilling: Rosphoto Statsmuseum og Udstillingscenter, Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg, Heart Herning Kunstmuseum, Brandts Odense, Gl. Holtegaard og udstillingen Orte på Museumsberg, Flensburg.

Fotoprojektet ”Danmark under forvandling” blev støttet og finansieret af Ny Carlsbergfondet, Realdania og Kulturministeriet.

Tankelandskaber

Tekst af Gitte Broeng

Linjer og strukturer tegner sig med en ekstrem skarphed og kontrast i Fie Johansens fotografier, som gengives med en distanceret kølighed. Åbne rum og terrain vague er tilbagevendende motiver i hendes fotografiske arbejde. Steder, der befinder sig mellem systematik og tilfældighed, det urbane og det landlige, natur og kultur. Hendes arbejde koncentrerer sig om lokaliteter, der giver det psykologiske en fysisk form. Hendes billeder bliver til tankelandskaber såvel som udstillinger og bøger. Fie Johansen har også skabt omslagsbilleder til adskillige jazzplader, hvor hendes stemningsfulde fotografier svarer visuelt til musikkens abstrakte toner.

Motiverne i hendes projekt til Danmark under forvandling er ikke begrænset af tekniske eller dokumentariske principper. Farvebilleder og sort-hvide billeder supplerer hinanden, og de rum, hun gengiver, har den egenskab, at de synes at eksistere som billeder, allerede inden hun fotograferede dem. Fie Johansen er ikke optaget af at fortolke steder, men snarere af at vise rum løsrevet fra deres funktion eller historie, hvis de har en. Det giver hendes billeder en abstrakt karakter, domineret af former og strukturer.

Rummene, som er ganske virkelige, fremstår til en vis grad, som om de allerede eksisterer som kunstværker — uanset om de rummer kunst eller ej. Som skumringsbilledet fra Ørestad: en lav betonbro, hvis rektangulære linjer spejler sig i vandet, den krydser. Vandoverfladen er fuldstændig stille, et perfekt spejl. For enden af broen står Hein Heinsens 7,5 meter høje bronzeskulptur Den store udveksler. Skulpturens blanding af stramme, abstrakte linjer og genkendelige, organiske former spejler sig også i vandet.

Dette billede spejles i et andet, lige så gådefuldt værk fra et råstofanlæg i Gilleleje Havn. Også her findes en geometrisk konstruktion i form af en spids trekant, som leder tankerne hen på kunstmuseet Arken, sammen med en maskine til at sortere sten efter størrelse, der ligner en metalskulptur. Det ene sted er kunstnerisk og arkitektonisk formet, det andet ikke. Men forskellene mellem dem udviskes af hende. Begge fremstår som gådefulde rum i et landskab, der er åbent for fortolkning.

• 2012 Orte, Museumsberg Flensborg
• 2012 Steder, Gl. Holtegaard
• 2011 Steder og Danmark under forvandling, Rosphoto Skt. Petersborg
• 2011 Heart Herning Kunstmuseum
• 2010 Steder, Brandts Klædefabrik, Odense
• 2009 Danmark under forvandling, bogprojekt i tre bind samt udstillinger